Tilmeld dig RSS Feed

Individuel undervisning

Individuel undervisning: Mere effektivt bliver det ikke!

Regnskabsskolen tilbyder individuel undervisning. En lærer, en elev. Eller en underviser og flere deltagere fra samme virksomhed. Vi underviser i  præcist det, der er brug for.

Den individuelle undervisning er velegnet for de, som ikke har tid til at vente på et kursus, eller hvor kursusprogrammet ikke matcher ønsker og behov.

Du kan booke en hel dag, en halv dag eller et par timer, en enkelt gang eller flere gange. Du betaler pr. time og binder dig ikke til et bestemt forløb men aftaler fra gang til gang.

Vi underviser i

  • Bogføring: Finans, debitor, kreditor, åbningsbalancer, efterposteringer, afstemninger, rettelser – alt, hvad der forekommer i en almindelig virksomheds regnskab
  • Skift mellem forskellige regnskabsprogrammer, import- og eksportfunktioner i de programmer, som tilbyder disse features
  • Løn: Etablering af lønsystem (Dataløn eller Danløn), manuel beregning af løn, lønafstemning, årsopgørelser
  • Afstemning af moms, likvide konti og lønkonti
  • Regnskabsforståelse, nøgletal, og brug af regnskabsmateriale i forbindelse med generering af kundemner til b2b-salg
  • Budgetter: Drifts-, etablerings- og likviditetsbudgetter. Budgetopfølgning og budgetkontrol

Vi har undervisere til følgende regnskabsprogrammer: SummaSummarum, SALDI, e-conomic, C5 og Navision.

Hvis du står for at skulle starte et bogholderi, kan vi hjælpe med at finde det bedste regnskabsprogram til netop din virksomhed og sørge for, at det hele virker – også når du ikke er hos os men på dit eget kontor.

Priser og vilkår:

Prisen for individuel undervisning hos os er 545 kr. + moms pr. påbegyndt time. Du får en fast tilknyttet underviser som følger dig fra gang til gang.  Medlemmer, der har betalt årsgebyr hos Inloco Regnskab får rabat og betaler 475 kr. pr. time. For gennemgang af egen bogføring og vejledning i læsning og udfyldelse af den personlige selvangivelse, beregner vi timeprisen + et startgebyr på 525 kr. + moms med mindre denne opgave er en del af en større aftale.

Der er periodisk venteliste på individuel undervisning. Navnlig i maj og juni måned kan vi have svært ved at følge med, tiderne kan være booket op til fire uger frem. Hurtig tidsbestilling er tilrådelig.

Kontakt os på telefon 33330161 eller skriv til os:

  1. nødvendig oplysning
  2. husk din e-mail
 

cforms contact form by delicious:days