Rejsende Regnskabsskole
Vi har masser af kurser på Frederiksberg. Men Regnskabsskolen rejser også gerne til jer. Med kursist-PC’ere og hele gearet, hvis I ikke har et undervisningslokale med IT udstyr til rådighed. Borde, stole og en hvid væg er, hvad der er brug for. Og måske internetadgang, afhængigt af hvilket kursus, der er tale om.
Hvilke kurser
Alle Regnskabsskolens iværksætterkurser og korte kurser kan bestilles i den rejsende Regnskabsskole. Jo tidligere bestillingen kommer, jo større valgmulighed er der med hensyn til datoer.
Diplomkurset for bogholdere også – men da skal planerne lægges i vældig god tid, da det er et langt forløb med flere undervisere involveret.
Prisen for kursus
Du kan regne en vejledende pris for et kursus ud på forhånd: Find det kursus, du vil bestille, gang deltagergebyret med 10. Tillæg kilometergodtgørelse efter statens takster (3,56 kr./km i 2009) .
Med du kan også kontakte os – så regner vi prisen ud for dig. Beregningen ovenfor er vejledende, specielle forhold kan gøre sig gældende.
Hvad får man for pengene
Betalingen dækker: Undervisning og undervisningsmateiraler som beskrevet i programmet for op til 11 kursister, befordring og evt. overnatning for underviseren eller underviserne. Prisen dækker også eventuelt IT-udstyr, vi skal medbringe.
Da I betaler for 10 kursister men kan have 11 deltagere med, bliver prisen pr. kurist sammenlignelig med de priser, deltagerne på vores kurser på Frederiksberg betaler. På nogle kurser (hvor der ikke arbejdes med computere i undervisningen), kan der være flere detagere. Kontakt os for konkret information om denne del, hvis det er aktuelt.
Ikke omfattet af kursusgebyret: Bespisning af kursisterne, herunder kaffe/te/vand i undervisningslokalet.
Kontakt os for at aftale nærmere:





