Regnskab og bogføring for alternative behandlere

– Et kursus for dig, som vil have et effektivt regnskab uden bøvl

På ”Regnskab og bogføring for alternative behandlere” kommer du igennem de udfordringer, du vil møde i dit egen enkeltmandsvirksomhed, når bilagene begynder at løbe ind, og der skal bogføres. Kurset er en god mulighed for at få kendskab til, hvordan du løser konkrete arbejdsopgaver med dit eget regnskab, og samtidig med, at du får indsigt i regler og lovgivning, får du gennem masser af praktiske øvelser – også med dine egne bilag – lejlighed til at afprøve, programmer, software og metoder.

Undervisningen forløber over to undervisningsdage i en weekend.

Indhold:

  • Grundlæggende regnskabsforståelse: Placering af resultat- og balancekonti
  • Daglig registrering i et økonomisystem (vi bruger e-conomic på kurset)
  • Debitor- og kreditorstyring, fakturaer, registrering af betalinger, kontant-, MobilePay- og Dankortbetalinger
  • Håndtering af bilag og regnskab, så det opfylder lovens krav
  • Orientering om, hvordan årsafslutningen foregår
  • Momsreglerne, og hvordan man bruger dem i momsede, ikke momsede og delvist momsede virksomheder

Du får:

  • Nye kompetencer inden for regnskab og bogholderi
  • Spændende undervisning med engagerede lærere og spændende cases, herunder regnskabet i din egen virksomhed
  • Opslagsbøger, du kan beholde efter kurset, bl.a. ”Bogen om bogføring med e-conomic” fra Regnskabsskolens forlag

Medbring:

Du kan medbringe din egen PC eller arbejde på en af vore. På kursets 2. dag kan du medbringe bilag fra din egen klinik/virksomhed, som kan inddrages i undervisningen.

Tidspunkt:

Næste kursusdage er under planlægning. Kontakt os evt. på post@regnskabsskolen.dk
Kurset varer i 2 dage. Begge dage kl. 9.30 – 16.00

Sted: Regnskabsskolen, Wesselsgade 2, 2200 København N.

Pris :
Prisen er kr. 1.950 kr. + moms
. Det er under halv pris i forhold til vores normalpriser. Beløbet inkluderer undervisningsmateriale, lærebøger, kaffe/te og frokost.

Kurset gennemføres med mindst 4 tilmeldte. Der vil være højst 10 på holdet.

Efterfølgende vil hver kursist få tilbudt individuel hjælp (for eksempel til regnskabsafslutning og selvangivelse) med rabat.

Tilmelding:

Du tilmelder dig ved at købe kurset i vores webshop her: Regnskab og bogføring for alternative behandlere