Fradrag for tab ved svindel og tyveri – hvad med it-kriminalitet?

I bogen Skat og moms – får du dine fradrag skriver Søren Revsbæk og jeg i afsnit 5.30 (side 245):

Bedrageri og tyveri
Hvis man bliver udsat for bedrageri eller tyveri og får et tab derved, så kan tabet normalt trækkes fra. Tyveri skal dog normalt anmeldes til politiet, og tabet skal kunne dokumenteres. Nu handler denne bog jo om fradrag og ikke om indkomst. Vi forventer også, at vore læsere holder sig på den rette side af loven. Men som et kuriosum kan da lige nævnes, at har man fået indtægter via en strafbar handling, ja, så udelukker det ikke, at man skal betale skat af
indtægten. Lige hvordan det skrives på selvangivelsen, ja, det ved vi til gengæld ikke.

Moms
Har man fået stjålet varer, så er købsmomsen antageligt allerede fratrukket, og der er ikke mere at hente her.

Drejer det sig om it-kriminalitet, som f.eks. CEO-fraud, er man dog ikke nødvendigvis så heldig, at Skattestyrelsen synes, man skal have fradrag for sit tab. Læs f.eks. denne afgørelse, hvor en virksomhed får afslag på at få fradrag for et tab på 13.185.465,96 kroner pga. CEO-fraud: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2275639

De fleste af os ved godt, hvordan vi kan sikre os mod fysisk tyveri: Vi sætter tyverisikring på vores varer, putter særlige værdier i et pengeskab og sætter lås og alarm på døren.

Men hvordan sikrer vi os mod it-kriminalitet? Det er et område, der halter for mange – simpelthen fordi de ikke ved, hvordan de skal gribe det an.

Få gode råd af politiet d. 12. februar

Den 12. februar får Regnskabsskolen besøg af Ida Lund fra LCIK – Landsdækkende center for IT-relateret økonomisk kriminalitet. Hun vil fortælle om sit arbejde med økonomisk kriminalitet mod virksomheder, og hvordan vi kan beskytte os mod det: Hvad skal vi tjekke? Hvad skal vi ændre? Og hvordan griber vi det an i praksis?

Det er et fyraftensmøde, som henvender sig til virksomhedsejere og bogholdere (som jo ofte har adgang til flere virksomheders bankoplysninger mv.).

Der er endnu et par pladser tilbage. Du kan læse mere og tilmelde dig på Regnskabsskolens hjemmeside her: https://regnskabsskolen.dk/butik/kurser/it-kriminalitet/

Forsvar dig mod it-kriminalitet

, , ,

No comments yet.

Skriv et svar