Jeg har skrevet om det før, men det er åbenbart et interessant emne, for der kommer hele tiden nye spørgsmål om det med sponsorater.
I weekenden har jeg set min søn, Jonathan, kaste hammerkast – og det er han ret god til. Han kaster for SPARTA, og det er en rigtig god klub, hvor der gøres et stort arbejde både af ansatte og ikke mindst frivillige, for at få atletikklubben til at fungere, holde gode arrangementer osv. Så er det jo nærliggende at foreslå et mindre sponsorat, Regnskabsskolen kunne for eksempel sponsere Spartas ungdoms-kastehold, hvor Jonathan går og også er træner. Men må vi det?
Man må altid sponsere. Spørgsmålet er, hvornår sponsoratet kan give et fradrag i virksomhedens skattepligtige indtægt? For det er langt fra i alle tilfælde, at sponsorater er fradragsberettigede. Der er nogle betingelser, der skal være opfyldt:
1. Synlighed/værdi for pengene
For at du kan trække udgifter til et sponsorat fra i regnskabet, skal du have value for money: Du sponserer ikke for at støtte men vælger et sponsorat som en form for reklame for din virksomhed. Derfor skal de penge (eller øvrige værdi), du yder, modsvares af en eksponering, som kan berettige den omkostning, sponsoratet udgør for din virksomhed. Du kan ikke donere 10.000 kr. som støtte til en eller anden begivenhed/sportsgren/klub/spejderkorps, hvis det eneste, du får ud af det, er et takkebrev. Du køber synlighed – dine potentielle kunder skal finde dig via denne type reklameomkostning, ellers er det ikke pengene værd, og så er det ikke fradragsberettiget.
2. Relevans
Dit valg af sponsorat skal træffes ud fra, hvor du forventer, at dine kunder eller potentielle kunder vil se dig. I mit tilfælde med Spartas ungdoms-kastehold er der ingen særlig grund til at tro, at specielt mange af Regnskabsskolens potentielle kunder har det med at hænge ud i forskellige kastegårde for at se unge kaste hammer, diskos eller spyd. Dog kunne der være et stort arrangement, hvor man kunne forsvare et sponsorat alene ud fra begivenhedens størrelse – og altså bredden, Regnskabsskolens budskab ville nå ud til. Det kan derfor ikke nytte noget, at et den lokale bager på gågaden i Århus sponserer et svømmestævne i Odense. For der er ingen grund til at tro, at de kunder, bageren har brug for at nå, lige befinder sig i Odense på det pågældende tidspunkt. Hvis du sælger lokalt, vil det som hovedregel være en god idé også at annoncere lokalt. Landsdækkende virksomheder, for eksempel banker, kan både sponsere på nationalt plan og også på lokalt plan: Mange banker har oven i købet en politik om at stå sig godt med nærmiljøet, og derfor kan man rimelig let lokke beløb ud af dem til lokale, folkelige begivenheder.
3. Ikke private interesser
Når fradragsmuligheden for et sponsorat skal vurderes, ser man (=SKAT) også på, om sponsoratet finder sted ud fra ejerens/direktørens private overvejelser eller om sponsoratet virkelig er i virksomhedens interesse. Og på den konto kan Regnskabsskolen altså afskrive ethvert sponsorat til Spartas ungdoms-kastehold: Der er ingen, som vil tro på, at jeg ikke har en privat interesse i det. Så hvis du skal sponsere den lokale idræt, så vælg ikke netop dine egne børns hold, men skyd lidt bredere. Sådan at der ikke kan sås tvivl om dine hensigter.Der har været tilfælde, hvor SKAT har godkendt et sponsorat, som vedrørte virksomhedens ejer selv. For eksempel i forbindelse med sport: Hvis virksomheden sælger udstyr til ridesport og ejeren tilfældigvis er blandt eliten og derfor med fordel kan eksponere virksomheden, kan der være mulighed for fradrag til trods for de sammenfaldende interesser. I så tilfælde så lav lige en aftale med SKAT på forhånd.
Donationer:
Ud fra de tre ovenstående kriterier vil man kunne udlede, at donationer som hovedregel ikke er fradragsberettigede. Donationer er gaver (til for eksempel godgørenhed) og giver normalt ikke en den nødvendige eksponering. Og der er særligt favorable regler for donationer til forskningsinstitutioner. Har du en personligt ejet virksomhed og ønsker at støtte en velgørende forening, kan du få et personligt skattefradrag på 13.500 kr. (14.000 – bundgrænsen på 500 kr.) (2013-takst). Det kan selskaber også. Personlige virksomheder kan ikke – eller rettere: De bruger ejerens skattefradrag, og bidraget indberettes på cpr-nummeret, ikke cvr-nummeret. SKAT har lavet en vejledning omkring alt det med donationer, og den kan du finde her: http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1719756&chk=206010.
Bogen om fradrag giver dig mere inspiration til, hvad du kan, må og skal – og nogle eksempler på, hvad du overhovedet ikke må trække fra. Få et hurtigt overblik over Regnskabsskolens bøger her.
Comments are closed.