Foredrag

Foredrag

Regnskabsskolens direktør Anette Sand tilbyder foredrag og oplæg til workshops af ½-2 timers varighed. Emnerne bliver serveret på en let og underholdende måde, og Anette Sands kendskab til iværksætter- og vækstudfordringer i rigtig mange forskellige brancher gør foredragene levende og inspirerende.

Det præcise indhold kan sammensættes efter jeres ønsker med udgangspunkt i følgende stikord:

Din første medarbejder

Hvad vil det sige at få sin første medarbejder? Hvilke krav er der til dig og din virksomhed – og hvordan håndterer du udfordringerne i praksis? Lær om de administrative begreber, personaleadministration og lønbehandling.  Og hør Anettes erfaringer med, hvordan man kan komme igennem konflikter og uventede begivenheder, og måske også lidt om, hvordan man i hvert fald ikke skal gøre.

Iværksætteradministration for begyndere

Kom og hør, hvad du kan, skal og må i din nye virksomhed. Med udgangspunkt i masser af eksempler fra den virkelige verden fortæller Anette Sand om alle de regler og krav, du møder, når du starter som selvstændig.  Hør om, hvorfor budgetter og regnskab er både interessant og relevant. Og få svaret på, hvad siger banken til en kassekredit på 100.000 kr? Eller en million?

Årsregnskab og selvangivelse

Alle selvstændige har et årsregnskab og skal aflevere en selvangivelse. Og det er slet ikke så svært endda. Måske kan du gøre det selv.

Kom og få begreberne gennemgået fra A til Å. På et letforståeligt dansk og med konkrete eksempler kommer Anette Sand i sit oplæg rundt om alle de elementer, som du som selvstændig skal tage stilling til, når dit årsregnskab lukkes.

Få styr på afskrivninger, anlægskartotek, B-skat, udlæg, indskud, privatforbrug, blandede driftsmidler og alle de andre.

Vækstudfordringer/bestyrelsesarbejde

Et er at være en fagligt dygtig iværksætter. Noget helt andet er det at være ansvarlig virksomhedsleder med ansatte, bestyrelse og måske fremmede investorer. Hør om Anette Sands egne erfaringer med virksomhed i vækst, og få tips og ideer til, hvordan din administration kan hjælpe dig med at nå målene.

Kontakt Anette Sand direkte på as@regnskabsskolen.dk for at høre nærmere, hvis du er interesseret i at booke et foredrag.