Gratis informationsmøde

Regnskabsskolen afholder gratis informationsmøder for iværksættere cirka en gang månedligt.

Brug et par timer i godt selskab på at tale om regnskabsarbejdet i nye virksomheder. Hør om kravene til regnskab og bogholderi, regnskabsprogrammer, skat, private indskud og meget mere.

Du kan på mødet stille spørgsmål om alt hvad du vil vide vedrørende bogføring, regnskab og administration, og vi fortæller om, hvordan vi arbejder med sagerne og gør et bravt forsøg på at overbevise dig om, at regnskab i iværksættervirksomheder både er en let og spændende arbejdsopgave.

Vi serverer en kop kaffe/te undervejs og et stykke frugt eller tilsvarende i pausen.

Tidspunkt: Kl. 16.30–18.30.

Sted: Regnskabsskolen, Trekronergade 120, 2500 Valby. Der er masser af gratis parkeringspladser til dig der kommer i bil (bemærk, at der gælder andre parkeringsregler i dagtimerne), og det er i kort gåafstand fra Ny Ellebjerg Station:

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Hvis du bliver forhindret, skal vi have besked samme dag inden kl. 10.00. Melder du ikke afbud, sender vi en no-show-faktura på 150 kr. + moms. Du får en mail i ugen op til informationsmødet, som husker dig på det.

Tilmeld dig det gratis informationsmøde her:
  • Ved at indsende denne formular giver du samtykke til, at Regnskabsskolen må behandle de personoplysninger, du har indtastet, for at kunne håndtere din henvendelse. Læs mere om dine rettigheder, og hvordan du kan kontakte Regnskabsskolen og/eller klage, i vores persondatapolitik.

Bemærk: Ved Regnskabsskolens arrangementer bliver der taget stemningsbilleder til sociale medier m.m. Hvis du ser et billede af dig selv fra et arrangement og ikke ønsker at blive eksponeret i den forbindelse, kan du altid skrive og bede os fjerne billedet på post@regnskabsskolen.dk