It-kontroller

2.650,00 kr.

Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Hvad undersøger en it-revisor typisk hos jer eller hos jeres leverandører? Og hvordan kan I leve op til kravene? Det er temaet for dette kursus.

Få den nødvendige indsigt i it-kontrollerne

Der kan være flere grunde til, at du kan få glæde af kurset om it-kontroller. Måske er du den, der modtager erklæringer fra leverandører, som tager udgangspunkt i de generelle it-kontroller – ISAE3402. Her er det godt at vide mere om, hvad disse kontroller undersøger. Har I fået en ny leverandør, er det godt at få styr på, at forholdene er i orden. Eller du skal have opbygget nogle gode interne kontroller i din organisation – eller verificeret, at de er etableret. På kurset får du både indsigt i, om der er lavthængende frugter, I nemt kan høste, og viden til at vurdere, hvilke erklæringer, du skal bestille.

På kurset arbejder vi med:

  • best practice inden for generelle it-kontroller, dvs. brugeradministration, opbevaring af data, drift, ændringsstyring/test og fysisk sikring. Samt undersøgelse af om hjemmesider/servere/og pc’er er opdateret med nyeste software og beskyttet mod vira, spam etc.
  • de fordele, der er ved en systematisk gennemgang.
  • de steder, hvor organisationer og virksomheder typisk springer over det laveste sted på gærdet.
  • hvordan du skal læse en erklæring vedrørende generelle it-kontroller.

Hvem er du?

Du er f.eks. ansvarlig for intern revision, du er udpeget til at servicere revisorerne, eller du sidder i en it-afdeling og vil gerne bevise, at forholdene hos jer er tip top og understøttet af best practice-kontroller.

Det praktiske

Dato og tid 

Datoen for næste kursus er p.t. ikke planlagt. Kontakt os, hvis du er interesseret i kurset.

Sted

Kurset afholdes i Ri/Regnskabsskolen, Skagensgade 1, 2630 Taastrup. Det er 5 minutter fra Høje Taastrup station.

Pris

Kurset koster 2.650 kr. inkl. undervisningsmateriale, frokost og løbende forplejning.

Der er højst 14 deltagere på holdet.