Diplomkursus for bogholdere: Modul 2
I modul 2 af Diplomkursus for bogholdere, kommer vi rundt om de forskellige aspekter af lønbehandling, lønbogføring og personaleadministration.
Lønbehandling, lønbogføring og personaleadministration er væsentlige opgaver i mange bogholderier. Derfor er det essentielt for dig som bogholder at have styr på disse og udføre dem korrekt.
Brug tre dage på at få styr på lønadministration, set fra en bogholders plads.
Få styr på lønnen
Lønnen skal bogføres korrekt og kunne afstemmes i forhold til de offentlige registreringer. Herudover vil personaleadministrationsfunktionen i mange mindre virksomheder ligge tæt op af økonomifunktionen, så der er god grund til at have et overblik over de væsentligste regler om f.eks. beskatning af personalegoder.
I modul 2 lærer du følgende:
- Opbygningen af en lønseddel
- Afregning af A-skat, AM-bidrag, feriepenge, pension, G-dage mv.
- Lønbehandling med manuelle lønsedler
- Lønbehandling med lønsystemer (vi bruger Danløn)
- Bogføring af løn
- Afstemning af løn, herunder feriepenge, feriegodtgørelse, ATP mv.
Varighed: 3 dage kl. 9.00–15.30.
Praktisk:
Vi udbyder kurset i København og i Trekantsområdet (stedet er ikke endeligt på plads endnu for 2024).
I København foregår kurset i Regnskabsskolens egne lokaler på Trekronergade 120, 1. sal, 2500 Valby. Det er i kort gåafstand fra Ny Ellebjerg Station.
Hvis du kommer i bil, skal du være opmærksom på, at der er gratis men desværre tidsbegrænset parkering i området (3 timer uden mulighed for forlængelse) på hverdage kl. 8-19, men du kan i stedet parkere gratis ved f.eks. Sjælør station (6 minutters gang herfra) eller Valby Hallen (10 minutters gang herfra). Se evt. byens forskellige takstzoner her for at finde det bedste sted for dig at parkere.
Pris: 8.000 kr. + moms.
Prisen inkluderer undervisningsmateriale, kaffe/te og frokost samt brug af økonomisystemet – også derhjemme.
Ydermere indbefatter prisen adgang til et online kursus, hvor du kan teste dine evner i Microsoft Excel. Adgangsoplysningerne vil følge pr. mail i ugen op til kursusstart.

Ud over kursusdagene skal der sættes tid af til hjemmearbejde.
Forudsætninger: Du kan kun tilmelde dig modul 2, hvis du har deltaget i Modul 1: Grundkursus i bogføring eller har tilsvarende erfaring og viden om bogføring med e-conomic. OG er tilmeldt Modul 3.
Vi har følgende planlagte datoer: test
Hold 24AM2: 29., 30. jan. og 5. feb. 2024 (KBH)
Hold 24BM2: 29., 30. april. og 6. maj 2024 (KBH)
Hold 24CM2: 26., 27. aug. og 2. sept. 2024 (KBH)
Hold 24ATM2: 18., 19. og 25. september 2024 (Trekantsområdet)
Hold 24DM2: 11., 12. og 18. nov 2024 (KBH)
(Hvis du vil i gang nu, kan du overveje vores e-kursus: Løn- og personaleadministration i bogholderiet)
Når du har gennemført dette modul, kan du gå videre med Modul 3 om “Økonomistyring og årsafslutning”. Læs mere om dét ved at klikke her.
>> Gå tilbage til forsiden for Diplomkursus for bogholdere.
Find os: