Bliv bogholder i det tempo, der passer dig – hjemme i din egen stue
Du kan vælge at tage vores Diplomkursus for Bogholdere som e-kursus/blended learning, hvor du tager kurset online og kun skal deltage i 2 kursusdage + 4 timers eksamen i København. Du har desuden 7½ times individuel fjernundervisning til rådighed med en underviser, så du er ikke helt overladt til dig selv.
Vi har på denne måde gjort det ekstra nemt at blive bogholder eller blot berige dit CV og styrke din faglighed. Kurset giver dig en dyb forståelse af bogholderiet og en evne til at agere i alle bogholderiets aspekter. Du bliver klædt på til at tiltræde som bogholder på et højt niveau.
Uddan dig, og bliv diplombogholder online
Når du tager Diplomkursus for Bogholdere som e-kursus, kan du arbejde, når og hvor det passer dig. Det kræver bare en pc med internetadgang og en officepakke med regneark. (Der medfølger adgang til et onlinekursus i Excel, som giver dig de grundlæggende kendskab til regneark.)
Du kan dermed tage kurset i lige præcis det tempo der passer dig bedst, med alle de repetitioner af stoffet, du har brug for – inden for de 12 måneder du har adgang til kurset.
Eksamen foregår altid i Regnskabsskolen og varer 4 timer. Læs mere om eksamen her.
Du kan læse mere om og købe det fulde e-kursus her:
Har du allerede viden og erfaring på et niveau, der gør, at du ikke har brug for alle moduler, kan du også nøjes med de moduler, du har brug for. Kurset består af:
Modul 1 – Grundkursus i bogføring:
6 dages grundkursus i bogføring, regnskab og økonomiforståelse. Vi arbejder med import og eksport af data, bogføring, beregning af enkle nøgletal og vurdering af fradragsberettigede omkostninger. Læs mere om Modul 1.
Modul 2 – Løn- og personaleadministration i bogholderiet:
3 dage om personaleadministration, lønberegning, lønbogføring og lønadministration. Introduktion til Danløn. Masser af praktiske eksempler. Læs mere om Modul 2.
Modul 3 – Økonomistyring og årsafslutning:
7 dage, hvor vi fokuserer på beregning af nøgletal, ledelsesrapportering, budgetarbejdet i virksomhederne, regnskaber med forskellige detaljeringsgrader. Vi kommer omkring lager, lagerstyring, mange vanskelige bilag og fortolkninger, repræsentation, afskrivninger, hensættelser, periodiseringer, årsafslutning, lovgrundlaget, samarbejdet med revisor og den udvidede selvangivelse. Læs mere om Modul 3.
Modul 4 – Repetition, prøveeksamen og eksamen:
3 dage. Repetitionskurset, hvor vi afprøver eksamensmetoden, gennemgår pensum i lynfart og endelig laver en 4 timer lang skriftlig eksamen.
Pris:
Prisen for Diplomkursus for bogholdere som blended learning er den samme som for det almindelige fremmødekursus, altså 39.500 kr. ekskl. moms.
Prisen inkluderer et års adgang til vores onlineplatform med undervisningsvideoer, opgaver, undervisningsmateriale samt brug af økonomisystemet e-conomic – også derhjemme – og 7½ times individuel fjernundervisning. Du får også en lang række af Regnskabsskolens bøger om bogføring, fradrag, moms, personale mv., enten som e-bøger eller tilsendt som trykte bøger, alt efter hvad du helst vil have.
Er du i tvivl om, om det er noget for dig at tage Diplomkursus for bogholdere som e-kursus/blended learning, så kontakt os på telefon 3333 0161 eller via kontaktformularen her: