Brevkasse: Skal jeg beskattes af penge tjent på betting?

SpørgsmålHej Anette,

Jeg er begyndt at følge en bettingside, hvor jeg egentlig tjener penge på betting, men er i tvivl om det skal beskattes. Hvad jeg har læst mig frem til, så er gevinster på gambling/betting skattefrit, men andre siger at det skal beskattes hvis det er med gevinst for øje.

Kan du hjælpe?

//Rasmus

SvarHej Rasmus

Dit spørgsmål falder lidt uden for denne blogs emne, da betting næppe kan anses for erhvervsmæssig virksomhed – for den der better (men tjek det evt. med Skattestyrelsen). Generelt er reglerne, at:

  • hvis man spiller gennem en bookmaker med licens i Danmark, så er gevinsten skattefri
  • hvis man spiller gennem en bookmaker i udlandet, så skal nettogevinsten inden for et år beskattes, så man får på den måde indirekte fradrag for evt. tab i årets løb, men kun i tilsvarende gevinst
  • hvis man ikke spiller gennem en bookmaker med licens, så skal der betales normal indkomstskat.

Men som sagt: Betting må anses for at være en privat hobby og ikke del af en erhvervsmæssig virksomhed.

Dbh.
Anette


Lær, hvordan enkeltmandsvirksomheder beskattes, og hvordan du ved at bruge virksomhedsordningen selv kan påvirke skatten af dit overskud. Læs Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen

, , , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar